God fornuft i hyppig vedligeholdelse

Mange anvender flere timer hver weekend på deres bil, idet de enten tager bilen hen på tankstationen og giver bilen en gang støvsugning og bilvask, idet man forinden manuelt med en børste vasker de vanskelige og utilgængelige steder på bilen, således den samlede bilvask bliver perfekt. Gør bilisterne dette, blot fordi de keder sig og glæder sig over en flot og strålende bil?

Svaret er delvist ja, men der findes en endnu bedre forklaring, da man netop ved at gå bilen nøje efter for snavs og skidt meget nemmere kan holde bilen i god stand i flere år, således den bliver billigere i drift hvert år. Faktisk kan det være en glimrende forretning for bilejere at spendere 50-100 kr. om ugen på god bilpleje, idet bilen derved opretholder sin værdi, og man vil også nemmere kunne gardere sig mod mindre rustproblemer, som kan forebygges i tide.

 

Hvordan vedligeholdes bilen bedst?

Det er en dårlig idé økonomisk set at springe bilplejen over, da man derved nemmere vil få svært ved at se begyndende rustangreb, og manglende vedligeholdelse vil også kunne ses efter nogle år, når man vil sælge sin bil, hvilket bliver til en væsentligt nedsat pris. Den bedste og billigste måde at vedligeholde sin bil på er ved at give bilen en gang vask og støvsugning, når den trænger, hvilket ofte er mindst et par gange om måneden om sommeren og én gang om ugen om vinteren. Indvendigt i kabinen bør man støvsuge bilen og ryste måtterne, så skidtet ikke hænger i og laver pletter i bilens interiør, og man kan give bilen en god duft og skinnende overflade ved at pudse overfladerne med vinylrens.

Udvendigt bør bilen efter behov få en gang vask med en spand vand og en blød børste, der ikke ridser lakken. Det er meget bedre og billigere at klare bilvasken selv, idet man nemmere kan komme ind i bilens revner og sprækker såsom dørpanelerne og hjulkasserne. Man kan blæse bilen ren med en højtryksrenser eller pudse den med en ren klud.

Om sommeren kan der nemt klistre et lag af døde insekter på motorhjelm og forrude, og man kan fjerne dem med en ret dyr insektrens blanding, men våde aviser lagt på bilen natten over virker lige så godt, da insekterne derefter løsnes og nemt kan spules af bagefter. Man kan efter behov give bilen en polering eventuelt kombineret med en voksbehandling, da bilen derved er endnu bedre beskyttet mod snavs, salt og vand, der især om vinteren nemt kan bide i bilens overflade og starte et rustangreb. Du bør også skifte til vinterdæk i god tid. Det kan du læse mere om på vinterdaek.info

 

Hvorfor er det vigtigt at give bilen rustbeskyttelse?

Bilen skal naturligvis jævnligt have sin normale autoservice i henhold til bilens servicebog med olieskift og kontrol af filtre, væskestande mm., idet man altid bør holde øje med instrumentbrættet, der registrerer fejl og viser motortemperaturen.

Defekte dele på bilen bør man få udskiftet på betryggende vis enten selv eller på et værksted, og så skal man hvert andet eller tredje år få givet bilen en undervognsbehandling, så den er godt beskyttet mod udefrakommende rustangreb, der især er et problem i Danmark med de lange hårde vintre med saltning på vejene.

Man bør huske på, bilens rustgaranti ikke dækker rustangreb udefra, men kun indefra. Man kan selv købe en olieblanding og sprøjte på bilens undervogn, efter den først er blevet grundigt rengjort, og de fleste overlader opgaven til autoriserede værksteder, der tager få tusinde kroner for denne behandling, der kan give bilen flere års kørsel uden problemer med rust.