Et godt råd til alle bilister er at anskaffe sig en passende bilforsikring, der hverken er for stor eller for lille til dit behov. Det gælder altså om at finde en type bilforsikring, som både er omfattende, prisbillig samt vil dække i rimeligt omfang for dine udgifter ved opstået skade. Der findes nemlig masser af forskellige typer bilforsikringer på markedet, da der jo findes en del forsikringsselskaber, og trods flere sammenligningshjemmesider, så bør man stadig tjekke de enkelte forsikringsselskabers tilbud for at være sikker på deres omfang, priser og betingelser. Da disse ofte er forskellige, så kan det være vanskeligt at sammenligne de enkelte forsikringsselskaber.
Stil krav til dit forsikringsselskab
For god ordens skyld bør man som regel mindst sammenligne tre forskellige forsikringsselskabers tilbud, før man tager en beslutning. Mange gange kan prisforskellen og betingelserne være meget små, så man vælger ofte ud fra firmaets renomme og dets rabatordninger. De fleste forsikringsselskaber tilbyder samlerabatter, hvis man har to eller flere forsikringer i samme selskab. Forsikringer som dækker mod brand, tyveri, indbrud, ulykker, rejser, børn og sundhed er generelt meget ens i forsikringsbranchen, og man støder ofte på de største udsving i priserne på en bilforsikring blandt forsikringsselskaberne.
Derfor kan det måske godt betale sig at skifte alle sine forsikringer over til et andet forsikringsselskab, såfremt det har et godt tilbud på bilforsikring til netop dig med din anciennitet, idet du dermed vil kunne en god og dækkende forsikring til den billigste markedspris. Hvis man ikke lige kan finde de aktuelle priser på firmaets hjemmeside, så kan man jo tale med en ansat i forsikringsselskabet og bede dem om at komme med et tilbud, som kan matche den pris man har forhandlet sig til hos et andet forsikringsselskab.
Hvad er en god bilforsikring?
En god og dækkende bilforsikring skal sikre netop dig og dine passagerer samt din bil, således der kan opnås en god erstatning, såfremt uheldet er ude. Man kan fravælge de mest usandsynlige scenarier, men man bør inkludere de mulige situationer. På den måde vil man ikke blive snydt og overrasket, den dag uheldet indtræffer.
Hos de fleste forsikringsselskaber starter man som trinbilist i anciennitet, således man i de kommende år stiger til et billigere præmietrin, såfremt man kører skadefrit. Det er ofte en god idé at vælge en høj selvrisiko, da man derved slipper noget billigere i årlig præmie. Man bliver som regel alligevel straffet med højere præmier til forsikringsselskabet, hvis man har mange skader, som forsikringsselskabet kommer til at betale.
Man kan finde priser og informationer for en typisk bilforsikring hos Codan, der jo er blandt branchens ældste og mest respekterede selskaber. Mange andre forsikringsselskaber har nogenlunde samme prisstrukturer og rabatter, da konkurrencen er høj i branchen. Hvis man er fyldt 25 år og har kørt skadefrit med en kaskoforsikring i tre år med sin bil i selskabet, så rykker man op og bliver Elitebilist.
Med denne lukrative status får man dels de billigste forsikringer samt ingen prisstigninger på præmien, selvom der skulle komme skader. Hos de fleste forsikringsselskaber kan man tilvælge forskellige skader, hvilket jo indvirker på den endelige præmie. Dette gælder især:
- Stenslag.
- Hærværk.
- Påkørsel af dyr.
- Parkeringsskader (ved påkørsel).
- Nedstyrtende genstande.
- Tankning med forkert brændstof.
- Vejhjælp.