Skal Audi biler til autoservice pga. VW skandalen?

Alle medier har de seneste par måneder været fulde af nyhedsartikler omhandlende VW skandalen, idet denne populære bilproducent blev afsløret i at forfalske testresultater omkring udstødningsgasserne på deres dieselbiler. Da VW også står bag andre kendte bilmærker såsom Audi, Porsche, Jetta, Seat og Skoda, så er det logisk nok, bilejere af disse mærker bliver nervøse over deres dieselbiler, som måske også udleder mere forurening end antaget.

VW har måttet gennemgå flere processer i denne krise, idet aktieværdien faldt med over 30 %, og den øverste ansvarlige direktør for VW måtte afskediges. For at redde stumperne har VW så tilbudt alle implicerede biler at få foretaget et ekstraordinært autoservice eftersyn, så bilejerne frit kan få udbedret skaden.

 

Forklaring af emissions skandalen

Skandalen startede, da EPA (United States Environmental Protection Agency) fandt ud af, indholdet af Nitrogen Oxid NOx fra dieselbiler med TDI (Turbocharged Direct Injection) fra Volkswagen Group VW i virkeligheden lå på et niveau, som var omkring 40 gange højere end resultaterne fra laboratoriemålingerne. Målingerne i laboratorierne fandt kun små udledninger af de skadelige gasser af Nitrogen Oxid, da VW koncernen anvendte et specielt stykke snydesoftware til laboratoriemålingerne.

Det startede med 5 videnskabsfolk fra West Virginia University, der var i gang med nogle testforsøg foranlediget af ICCT (International Council on Clean Transportation). Man fandt utroligt høje testmålinger, som satte en lavine i gang, hvilket førte frem til VW skandalen. Man fokuserer rundt om i verden meget på at nedbringe mængden af den farlige gasart NO2, der er en forløber for den skadelige gasart Ozon, der kan forårsage luftvejsproblemer herunder astma, bronkitis og emfysem. Disse kvælstofoxider kan også forstærke effekten af fine sodpartikler, der forårsager hjerteproblemer, og alene i USA dør mere end 50.000 personer om året på grund af disse luftforureninger. Kvælstofoxider indgår også som en del af syreregn og drivhusgasser.

 

Hvilke bilmodeller er påvirket af skandalen?

Volkswagen har offentligt indrømmet, at 11 millioner biler på verdensplan er solgt under falske forudsætninger. Det drejer sig især om 1,6 L og 2,0 L 4-cylindrede TDI motorer af typerne EA 188, EA189 samt EA288. Derfor er både VW, Skoda og Audi en del af denne skandale, og især Audi modellerne TT samt Q har anvendt disse motorer.

VW vil afhjælpe problemet ved at indkalde alle berørte biltyper til et ekstra service eftersyn, hvor bilerne får installeret ny software samt hardware. Har man én af følgende bilmodeller bør man tage til sit værksted og få foretaget et udførligt autoservice eftersyn:

  • 2009-2015 Audi A3 2,0 L TDI
  • 2009-2015 VW Beetle 2,0 L TDI
  • 2009-2015 Beetle Cabriolet 2,0 L TDI
  • 2009-2015 VW Golf 2,0 L TDI
  • 2015 VW Golf Sportwagen 2,0 L TDI
  • 2009-2015 VW Jetta 2,0 L TDI
  • 2009-2014 Jetta Sportwagen 2,0 L TDI
  • 2012-2015 VW Passat 2,0 L TDI

Hvad Audi modeller angår, så er det især Audi Quattro A6, A7, A8, A8L og Q5 der er berørt af problemerne med forkerte angivelser af udledningen af de giftige kvælstofoxider. Alle bilister skal regelmæssigt have sin bil til autoservice, og berørte Audi ejere bør snarest tage kontakt med deres autoriserede Audi værksted, så man kan få udbedret skaderne.