Hele bilbranchen opfordres hele tiden til at gøre bilerne mere miljøvenlige, således de skader miljø og klima mindst muligt. Der er naturligvis tale om en kompromisløsning, da alle biler forurener i en vis udstrækning, men vi kan jo ikke undvære vore transportmidler hverken biler, tog, busser, biler, motorcykler eller andre motorkøretøjer. Derfor forsøger alle bilproducenter at overgå hinanden i effektive motorer og strømlinjede bil-designs, således bilen kan køre langt på literen og dermed udlede mindre CO2, hvilket er et godt salgsargument overfor kunderne, der gerne vil gøre noget for miljøet samt opnå lavere grønne afgifter til staten.
Hvorfor er det godt med en miljøvenlig bil?
Den største synder i forbindelse med motorkøretøjer er udledningen af CO2 gasser, og størrelsen af denne mængde afhænger af bilens størrelse, mærke samt motorkraft. Generelt set vil en bil der kører langt på literen samtidigt også udlede mindre CO2. Staten belønner bilejere med flotte CO2-tal, så derfor er det både billigt og populært at købe de små biler fra Chevrolet (Daewoo), Suzuki, Kia og Hyundai. Man er begyndt at fremstille moderne dieselmotorer, der er A-mærkede, da de er så miljøvenlige, at de kun udleder omkring 119 g CO2 og kører 20-30 km på literen.
Der er god logik for bilisterne at anskaffe sig en miljøvenlig bil, da man modtager et fradrag i registreringsafgiften på 4.000 kr. for hver km, som bilen kører længere på literen end 16 km. for benzinbiler (18 km for dieselbiler). Desuden er statens grønne ejerafgift også bestemt ud fra, hvor energirigtig bilen er. Man kan derfor spare en del penge på bil budgettet hvert år, hvis man vælger bil med omtanke, og hvis man tanker med 5 % biobenzin i stedet for almindelig benzin.
Man sparer også brændstof under kørslen, hvis man ikke kører med åbne vinduer, åbent soltag og anvender tagbøjler, da disse øger luft-modstanden og dermed også brændstofforbruget. Dieselbiler skal naturligvis have et moderne partikelfilter, hvilket effektivt renser udstødningsgasserne, hvilket giver et renere miljø.
Gode nyheder til allergikere
Audi ligger i front, når det gælder sikkerhed og miljø i biler, og Audi har nu lanceret et klimafilter, der gør livet lettere for allergikere. Dette filter kommer fremover i alle Audis modeller, og det placeres ved klimaanlægget i bilen. Klimafilteret bortfiltrerer fint støv og skadelige gasser fra luften, og derved uskadeliggøres en stor del af alle allergener.
På den måde har Audi sat en ny global standard for kompakte bilmodeller. Klimafilteret bliver standard på nye modeller, og man kan sagtens få eftermonteret dette filter i sin egen bil, hvis man besøger et Audi værksted. Filteret fås i to varianter, der begge består af 3 lag. Det yderste bærelag har en antiallergen virkning, og filtreringslaget er opbygget af specielle mikrofibre, og på den måde bortfiltrerer selv de mindste partikler af fint støv fra luften. Der findes aktivt kul i filteret, og dette tiltrækker alle mulige partikler i luften, der aflejres i filteret. Man har høje forventninger til dette nyskabende filter, da alle testresultaterne er imponerende.