Leasing af biler giver både fordele og ulemper

Erhvervslivet har i mange år haft glæde af de mange fordele ved erhvervsleasing af biler, men leasing af biler er faktisk også en attraktiv mulighed for private bilister, og dette fænomen kaldes for privatleasing. Leasing af biler kan foretages blandt alle bilforhandlere, men fordelen er størst ved de dyre kvalitetsbiler, der er dyre i anskaffelse for bilkøbere, så det er straks mere attraktivt at lease en luksusbil i en given periode, indtil man måske får lyst eller behov for at skifte til en anden og mere passende model.

Dette er muligt med leasing, hvor man kun skal koncentrere sig om at betale en fast leasingydelse hver måned, idet man så slipper for alle de variable udgifter til serviceeftersyn, reparationer samt bilens værditab i en senere salgssituation.

 

Privatleasing er i kraftig stigning

Overalt i Danmark melder bilforhandlerne tilbage med samme tendens om, privatbilisterne i stigende grad foretrækker privatleasing frem for privat køb af bil. Man kan naturligvis ikke med privatleasing fradrage udgifterne til leasing i et regnskab, som erhvervslivet gør, men mange private elsker at kunne overskue sine månedlige udgifter på en enkelt måde, så man undgår økonomiske overraskelser senere.

Økonomisk set er det kun en fordel at købe bil privat, såfremt man vil beholde samme bil i mere end fire år, og mange kan ikke overskue sit transportbehov over så lang en periode, så de vælger at lease en bil privat i 12-36 måneder, hvorefter de starter forfra med at lease en ny bil. Forbrugerne ønsker på alle områder at forsikre sig mod overraskelser i hverdagen, så det kan man nu begynde at mærke på valget af privatbilerne, idet man jo kan lease biler hos alle bilforhandlere i alle prisklasser.

En fast månedlig leasingydelse er for mange at foretrække sammen med de andre faste månedlige udgifter til husleje, forsikring, strøm, varme, brændstof, vægtafgift, skatter samt udgifterne til husholdningen såsom mad, tøj mv. det gælder kort sagt om at opnå tryghed i privatøkonomien, og mange kender til rædselsberetningerne fra andre folk, der får store regninger på bilen ved reparationer samt store tab på bilen, når den skal sælges.

 

Vælg den rette bil at lease

Hvis du overvejer at lease sin næste private bil, så bør man starte med at undersøge markedet grundigt og især nærlæse alle paragrafferne i tilbudene. Det er især leasingperiodens længde, man skal kende, idet man bør holde perioden så kort som muligt. Hvis der efter 12 måneder er behov for en større eller mindre bil, så er det ærgerligt og dyrt at brænde inde i en kontrakt løbende i 36 måneder, som oftest er normalt ved erhvervsleasing. Ved privatleasing kan man ofte vælge en længde på 12 eller 24 måneder, eller man kan opsige aftalen med få måneders varsel. Man bør også tjekke, om alle i familien må anvende bilen, og om kontrakten tager forbehold mod dette.

Man bør også være varsom med, om man har fri km i leasingkontrakten, idet de ekstra km i modsat fald kan blive en dyr efterregning. Man bør også være helt sikker på, at kontrakten dækker alle former for service, vedligeholdelse og reparation af mekaniske sliddele på bilen, hvilket normalt foretages af leasingselskabet.

Generelt opdager man hurtigt, biler under 150.000 kr. normalt ikke er billigere at lease, hvorimod dyrere biler er meget mere fordelagtige at lease, hvilket skyldes bilens gensalgsværdi, så mange private vælger også derfor en dyr luksusbil som Mercedes eller Audi, idet mange kan overkomme en månedlig udgift på 3.000-5.000 kr. i leasingydelse, hvorimod det kan være uoverkommeligt at købe en bil til mere end 500.000 kr. På Audis hjemmeside kan man nemt sammenligne de forskellige bilmodeller, priserne samt de månedlige leasingydelser, så man nemmere kan foretage det rette valg i henhold til den privatøkonomiske situation.