Der findes mange steder at købe reservedele til biler, idet man kan købe delene disse steder:
- Originale reservedele fra det autoriserede værksted/forhandler
- Ikke-originale reservedele fra andre værksteder
- Ikke-originale reservedele fra detailbutikker og grossister
- Køb hos webbutikker
- Brugte dele på brugtmarkeder, auktion og avis annoncer
- Brugte dele fra et autoophug
Forskellen på reservedelene
Der findes masser af forretninger, der sælger alle mulige autodele både nyt og brugt, originalt og uoriginalt, og i visse situationer kan man nøjes med noget uoriginalt eller noget brugt, mens man i andre situationer kun bør anvende nye dele og bedst med originale dele, idet man derved bevarer garantien på bilen. Generelt får man det, man betaler for, så hvis man køber en billig kinesisk kopivare, så er denne reservedel næppe fremstilet i så høj kvalitet som den originale autodel, og man risikerer dens tolerancer ikke er præcise nok, så den slet ikke holder ligeså længe som de originale reservedele.
Sådan bør man vælge sine reservedele
Hvis man har en nyere og dyr bil, så vil man ofte gerne betale den nødvendige pris på originale reservedele hos det autoriserede værksted, idet man derfor kan se frem til lang levetid samt bevaring af garantien på bilen, mens man ved ældre brugte biler bedre kan nøjes med uoriginale autodele visse steder på bilen. Man bør kun købe brugte autodele, såfremt man får garanti på disse, og mange autoophug sælger brugte dele med tre måneders garanti, hvilket private sælgere ikke tilbyder. Uanset situationen bør man kun købe uoriginale autodele, såfremt det er næsten umuligt at opdrive originale autodele, og besparelsen bør også være stor, for at det kan betale sig.
Man kan købe uoriginale reservedele til næsten alle bilmærker og omfattende alle bilens dele, men på de mest vitale områder bør man kun overveje originale bildele, da krav til materialevalg og tolerancer er afgørende for reservedelens funktion. Levetiden for uoriginale autodele er ofte kortere end for originale reservedele, så i de fleste tilfælde kan det bedst betale sig at investere i originale dele. Følgende uoriginale reservedele kan man ofte selv montere og anvende uden problemer på bilen:
- Viskerblade
- Lygter og pærer
- Interiør i kabinen
- Bremseklodser
- Motorolie
- Drivremme
- Bilruder
- Batteri
- Udstødning
- Filtre
- Tændrør
- Bildæk
Dog bør man være sikker på, bilen ikke tager skade af anvendelsen af kompatible dele, idet en forkert motorolie eksempelvis kan give uoprettelige problemer, da olien måske ikke smører motoren så godt som den originale motorolie.